SF. Dag 12-17. 12/9 -17/9. 2006

“Route 1”, Santa Barbara, Solvang, Hearst Castle, Steinbeck-land, San Francisco.

Vi startede vores tur mod San Fransisco med at finde et sted hvor man kunne købe/leje campingudstyr, på nettet fandt vi noget der hedder REI i det nordlige LA. Et lille sted på ca 2000 m2 i to etager! De havde alt! Det viste sig at leje i 3.5 uge var ligeså dyrt som at købe, så vi endte med et tomandstelt, 2 liggeunderlag, lidt godt tøj og plastikservice til ialt 3700 kr!

Det var en meget varm dag. Vi fik virkelig LA’s sol at mærke udendørs. Indendørs tændte vi bare for airconditionen. Iøvrigt så kørte vi ikke forkert en eneste gang – godt gået i en storby med 16. mil. indbyggere. Det var nok Kirstens kortlæsningsevner der gjorde det. Ha ha.

Vi kørte mod Highway 1 over bjergene og ned til kysten, hvor vi “mærkede” Stillehavet for første gang. Det var koldt. Vi fulgte Highway 1 til Santa Barbara, som, efter et jordskælv i 1925 er genopført i spansk-maurisk stil. Byen var rigtig hyggelig så vi besluttede at overnatte og fandt byens billigste hotel lige ved jernbanen. Det var udmærket og billigere end i NY og LA. Vi gik en flot tur langs strandpromenaden, ud på Pieren, tog el-bussen op ad hovedgaden og gik ned igen.. De mange byggerestriktioner betød ikke så meget for de fine butikker og restauranter på hovedgaden, men vi forstod på hotelportien, at det var til irritation ( m.m.) for byens almindelige borgere, for de fik ikke tilskud til byggeri. Turismen var et stort erhverv og det gjorde nok ikke byen mindre interessant, at bl.a. Cher, John Cleese m.fl. berømtheder har bosat sig her.

Solen skinnede dejligt næste morgen, og vi satte snuden mod “danskerkolonien” Solvang. Flot køretur gennem et bjergområde med dybe dale. I Solvang synes de nok, at de er “meget danske”. I den kommende weekend skulle de have “Danish Days”, hvor der bl.a. var dansk morgenbord på programmet: Danish Æbleskive and sausage. ( medisterpølse – som vi smagte til frokost -og nej, det havde ikke noget med medisterpølse at gøre ). Nå, men i det dejlige vejr var byen hyggelig at slendre rundt i, og mange butiksskilte havde danske efternavne. Vi havde iført os vores fine “danmarks- t- shirts”, som vi fik af Sørens mor inden afrejsen, og de gav os da også lidt særlig opmærksomhed. Vi prøvede at tale dansk et par steder, men ingen reagerede. Dog lykkedes det os at komme i snak med et dansk par, som ejede en souvenirshop med ting importeret fra DK. De fortalte at kun få og ældre bysbørn efterhånden talte dansk. Da vi skulle spise frokost på en kro hvor de reklamerede med “det store kolde bord”, måtte vi konstatere at den mexikanske kok og betjening havde misforstået en del omkring den danske madtradition. Bl.a. viste skyen sig at være en slags ribsgele´, som sikkert hørte til det der skulle være risalamande ( ris og mælk uden fløde og mandler ). Nå, det var ihvertfald ingen af os, der fik mandelgaven den dag, men en oplevelse – det var det. Hos den lokale bager købte vi to spandaure og en romkugle med til kaffen senere – 6,5$ – 37,kr.

Så trådte Søren lidt på speederen og vi gjorde kun et par små stop op til Hearst Castle. Bl.a. var vi ude at drikke kaffe ved “Ocean Dunes”, det eneste sted i Californien, hvor biler må køre på stranden. Det lignede Løkken til forveksling. Men ellers kørte vi igennem et område med mange – og kæmpe store vandreklitter. I dalene herimellem var der grøntsagsproduktion på kæmpe marker.

Ved aftenstid fandt vi en campingplads i Sankt Simeon State Park. Efter at have slået telt op kørte vi ned og så på søelefanter. Hannerne var nogle kæmper, men alle dyrene lå passivt på stranden. Efter et hurtigt aftensmåltid kiggede vi på mælkevejen, da der var rigtig mørkt på campingpladsen. Søren så da også et par stjerneskud og så var det ellers tidligt i seng.

Teltet stod sin prøve – vi sov rimeligt, men ikke som i egen seng. Vi stod meget tidligt op og kørte direkte til Hearst Castle. Mr. Hearst var enearving til en kæmpeformue, aviskonge og kunstelsker, og han opførte slottet fra ca. 1920 – 1940 i San Simeon, hvor han var opvokset. Det var noget af en oplevelse. Beliggenheden øverst på en bjergtop 400 m over Stillehavet var flot. Heraf også navnet på bjerget: La Cuesta Encantada – “Den fortryllede bakke”. Vi så dog først slottet, da vi kom op over havgusen. Her var bygget og samlet kunstgenstande i alle stilarter, men vi kunne lige se for os, hvordan der må have set ud i Pompei og Rom i romertiden. Efter sigende skulle Orson Welles´ Citizen Kane være inspireret af Mr.Hearst, så den må vi se igen en gang ved lejlighed.

Vi skulle nu køre på den flotteste del af kyststrækningen – men – havgusen begrænsede udsigten. Vi spiste frokost på en flot beliggende restaurant – hvor der var klart ind over bjergene. Herefter trængte vi til noget motion, så vi vandrede en tur i Pfeiffer Big Sur State Park. Her så vi de første Redwood Trees, et lille vandfald og en flot udsigt over dalen. Her var flere skoleklasser i teenagealderen på eskursion. En af de givne opgaver var at gå en strækning alene og mærke og lytte stemningen i skoven. Det gjorde de unge mennesker faktisk! Næste stop på turen var Point Lobos State Park, hvor der er en flot natur og nogle skær hvor en søløvekoloni holder til. Også her gik vi nogle flotte småture, og søløverne hørte vi larme længe inden vi rundede den pynt, hvor vi kunne se dem. Her var liv og glade dage og pelikanerne fløj konstant hen over vores hoveder. I vandet flød store “tangskove” rundt, og Kirsten mener hun så en havodder i kikkerten, men det var lidt svært at se , hvad der var hvad. En tur gennem Cypress Grove havde vi næsten for os selv. Her stod gamle vindbøjede cypresser og vi kom forbi flere gode udsigtspunkter – bl.a. til en pelikankoloni. Da Kirsten gennem kikkerten så en hvid hejre “gå på vandet” troede hun ikke sine egne øjne. Men jo, tangskoven er så kraftig – også når det øverste af de op til 30 m høje tangplanter flyder i vandoverfladen – at hejrene “kan gå på vandet”. Vi så tre ialt. På vej ud af parken kom vi forbi et lille sted, hvor der tidligere havde været hvalstation. Mættet med gode oplevelser fandt vi et hyggeligt vandrehjem i Monterey. Nu var vi kommet til Steinbeck – land. Monterey og Salinas området stod højt på Kirstens ønskeliste, da hun “slugte” John Steinbecks bøger i sine yngre dage – og de er ikke solgt på loppemarked eller smidt ud i forbindelse med nedpakningen, så de må læses igen.

Monterey Bay Aquarium, der ejes af Packardfamilien ( som var medstiftere af Hewlett og Packard ) er opført her, fordi vandforholdene i bugten er helt specielle. Her ligger nemlig en 3km dyb og 175 km lang canyon i havet ud for kysten. I forbindelse med akvariet foregår også en del forskning. Omkring driften af museer og seværdigheder har amerikanerne en lidt anden kultur end i Danmark. Her er meget mere personale – og en del frivillige ældre – som henvender sig åbent og fortæller og viser ting og sager. Det gør museumsbesøg mere levende, og i akvariet skete der hele tiden noget. Vi så fodring i tre forskellige akvarier. Disse var ledsaget af en personlig orientering om hvad der foregik – via mikrofon og man kunne stille spørgsmål. Ved den ene fodring i tangskov-akvariet var der over højtalerne samtale med den dykker, som befandt sig i akvariet. Havodderne var de sjoveste at se – hvordan de “legede” og bevægede sig i vandet – utroligt. Vi så også en havodder i bugten – som akvariet ligger i forbindelse med – og denne gang var vi sikre, det var en odder.

Vi havde sat Steinbeck Center på programmet om eftermiddagen, men her var lukket da vi nåede frem, fordi byrådet holdt en eller anden reception i bygningen. I stedet kørte vi en tur langs kysten vest for Monterey. Om aftenen slappede vi af, tømte kameraet, sorterede billeder og skrev tekster til.

National Steinbeck Center var nok en god oplevelse. Billetsælgeren havde familie på Bornholm og havde været der, så det fik vi en lille snak om. Den frivillige pensionerede guide gav os en yderst grundig introduktion til centret, som viste en god film om Steinbecks liv og havde en udstilling, som var opdelt efter de mest kendte af hans bøger – incl. filmklip samt sat ind i datidens samfundsmæssige perspektiv.

Så stak vi snuden mod San Francisco – kørte op langs kysten i klart vejr, og her var også gode udsigter på denne strækning. Selv om det var fredag i myldretiden, besluttede vi at køre en tur “rundt om byen”, som ligger på en halvø, omgivet af vand. Golden Gate VAR flot og vi forstod godt hvorfor S.F. anses for at være den smukkest beliggende by i USA. Overnatningen foregik på et billigt Motel 6 på den østlige side af kysten.

I strålende sol og efter et af de store morgenmåltider kørte vi til den sydlige del af Silicon Valley, hvor Søren så Intel museet, som han syntes var lidt selvforherligende. De viste Computerchippens udvikling fra 1972 hvor de opfandt den. Vi prøvede at køre gennem Silicon Valley, men det var svært at finde, da det ikke er afmærket på et kort, så vores forventning om at finde en dal spækket med det ene computerfirma efter det andet, holdt ikke stik.

Da vi endelig fandt vores vandrehjem i San Francisco ( myldertrafik ) fik vi os indkvarteret i et 24 personers mix. dorm. Vi havde valgt dette vandrehjem p.g.a. beliggenheden med udsigt til Golden Gate, og det havde vi, flot. Vi slendrede ned til Fishermanns Wharf, tog en øl og en sejltur ud omkring Alcatraz og forbi en kæmpe søløvekoloni på pier 39k. Flot men kold tur. Temperaturen i San Francisco er ca. 10 grader lavere end på fastlandet, fordi byen ligger omgivet af hav. Vi tog en bus op til byen, fik dårlig aftensmad og prøvede en tur med de berømte kabeltrukne sporvogne – dyrt, og kun for turister. Tilbage i nærheden af vandrehjemmet fandt vi en irsk pub, hvor der var gang i den. Det er der vel altid, men påskudet her var at der nu kun var 1/2 år til Sankt Patrickday ( nationaldag 17/3 ).

Søndag vågnede vi lidt sent med tømmermænd, og da morgenmaden var spist i vandrehjemmets cafe´ Franco, var det tid at få styr på hjemmesiden og hygge os med mails. Verden stod stadig i DK, og det var rart at erfare, hvordan det stod til. Tak for mails.

Solen skinnede igen fra en skyfri himmel, men vinden var kold og de tunge hoveder taget i betragtning, besluttede vi at køre en “Scenic Route 49 mile” med SF´s seværdigheder i bilen. Ved stranden ved Stillehavet klarede en burger de værste tømmermænd, så vi fortsatte den smukke tur gennem Haight Ashbury, hvor “flower-power” bevægelsen i sin tid begyndte. Fra udsigtspunktet Twin Peaks havde vi en flot udsigt over SF. Efter at have kørt lidt langs inderhavnen parkerede vi ved den flotte færgebygning og drak kaffe på en fin og dyr cafe´ ( 120,-kr for 2 kaffe og dårlig dessertkage ) og gik en hyggelig tur op gennem China Town til Union Square, som er det nærmeste SF kommer til et centrum. Vi tog en sporvogn tilbage til bilen og kørte videre langs ruten. Vi sluttede af med Lombardt Street, som ud over at være stejl også havde mange sving.

Hjemme på vandrehjemmet spiste vi grøntsagslasagne i cafeen og prøvede at få en siddeplads i dagligstuen – uden held, så vi satte os i nederste køjeseng for at tjekke mails. Vi gik til køjs 22.15. Denne nat var 24 personerssovesalen ikke fyldt op med “roncaderos” ( snorkere ), så vi fik en god nattesøvn.

Vi havde sat opslag op på vandrehjemmet om at vi havde ledige pladser i bilen til Yosemite, mandag morgen, men ingen havde meldt sig. Så slap vi for at “rydde op” i bilen, hvor vores ting fylder det hel.